MENU
Aula_close Layer 1
Skolen på La Cours Vej logo
Mobil menu

Antimobbestrategi

SKOLEN PÅ LA COURS VEJ  
TRÆD VARSOMT!

HER DANNES MENNESKER 

Tryghed, Tolerance, Fællesskab, Faglighed

Skolen på la Cours Vej lægger stor vægt på børnenes faglige og sociale udvikling. Vores værdigrundlag danner rammerne om vores hverdag og trivsel er et gennemgående fokusområde. 

I følge skolens udviklingsplan 2014-2020 er visionen at skabe de bedste rammer og muligheder for at det enkelte barn kan udnytte sit fulde potentiale.    

Vi arbejder ud fra en systemisk tænkning; barnets adfærd skal ses i den kontekst, som barnet lever i og adfærd er noget der opstår og udspiller sig i relationen til andre. Derfor skal vi se på relationer, mønstre og sammenhænge i det system, som barnet er en del af. 

Ud fra denne tænkning arbejder vi med afsæt i tre kernebegreber:  

Forebyg 

At alle på skolen forbereder og udfører deres opgaver med udgangspunkt i den enkelte elev og fællesskabets behov.  

Eksempler på dette kan være: Klassens fysiske indretning, struktur og organisering i undervisningen, afholdelse af klassemøder, fokus på overgange og skift.  

Foregrib 

At være opmærksom på hvad der rører sig i hverdagen og være nysgerrige på udviklingsmuligheder.

Eksempler på dette kan være: Understøttende undervisning, vejledning fra en af skolens vejledningsteams, supervision, samtaler og sparring.

Indgrib 

Når der opstår et behov for en direkte indsats i og omkring et barn/klasse/gruppe af børn.

Eksempler på dette kan være: Støtte og vejledning til medarbejderne, samtaler, interventioner samt udarbejdelse af handleplaner.

Trivsel, konflikt, drilleri og mobning 

For at kunne tale om og arbejde med trivsel og negative dominerende fortællinger, er det vigtigt at have en fælles forståelse for disse begreber. 

Hvad forstår vi ved trivsel:

I en børnegruppe, der trives, tager alle ansvar for fællesskabet. Der er tryghed og tillid imellem både voksne og børn til at tale sammen. Der er rum og vilje til at lytte til hinanden og plads til forskellighed i det forpligtende fællesskab. Et barn eller en børnegruppe, der trives, udvikler sig og viser tegn på glæde, nysgerrighed og veltilpashed.  

Hvad forstår vi ved konflikt: 

Konflikter er en naturlig del af livet, de sociale relationer og af de rammer mennesker indgår i. Vi arbejder ud fra devisen om, at konflikter løses bedst af de involverede parter. Vi tror på, at hvis børn og unge får den rette støtte, den rette undervisning på rette tidspunkt, kan de være lærende i konflikter, håndtere deres egne konflikter og vide, hvornår de har brug for hjælp. 

Hvad forstår vi ved drilleri: 

Drilleri er bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der blandt andet kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt. Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet.  

Drillerier kan have mange ansigter. I en tryg atmosfære med gensidig tillid kan drilleri være en del af et hyggeligt fællesskab, for eksempel hvis man med lune kritiserer en ven. Det vigtige er dog at være opmærksom på, om modtageren opfatter det som rart og hyggeligt. Drilleri kan være hårdt over for en person, der ikke føler sig som en del af fællesskabet, eller hvis kontakten ikke bærer præg af gensidig tillid. 

Hvad forstår vi ved mobning: 

Mobning rammer individuelt, men skabes socialt. Vi læner os op ad Helle Rabøl Hansens definition af mobning: 

”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig” 

Mobning kan foregå på forskellige måder: 

  • Når et barn gentagende gange bliver slået, kaldt navne, det ikke bryder sig om, eller når der gøres grin med dets udseende, tøj, interesser, familie eller lignende.  
  • Når et barn i perioder holdes udenfor, ikke inviteres med i lege, og når der tales dårligt om det bag dets ryg.  
  • Når et barn udsættes for gentagende handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestik eller ved at vende vedkommende ryggen.  
  • Når et barn hænges ud i det offentlige rum med både tekst og billede eller via hadegrupper.  

 ”Udstødelse med mobiltelefonen som redskab indeholde en ny dimension, som vi ikke har set tidligere. Den, det går ud over, har ikke længere ”helle” i hjemmet eller andre uden for skolen. Mobiltelefonmobning rykker ind i privatsfæren, for man kan modtage sms’er og billedtekster hvor som helst og når som helst.”   

(Helle Rabøl Hansen) 

Antimobbestrategi (undervisningsmiljølovens ordbrug kap. 1a §1b) /Strategi mod mobning på Skolen på La Cours Vej 

Når der er mistanke om/kendskab til mobning - herunder digital mobning

  • Hvis man er elev kontakter man en voksen, som man har tillid til – for eksempel en lærer, en pædagog eller AKT. 
  • Hvis man er forældre/medforældre kontakter man klasseteamet eller skolens ledelse.  
  • Hvis man er lærer eller pædagog bringer man hurtigst muligt sin mistanke op på et klasseteammøde OG tager kontakt til nærmeste leder. 

”Spørgsmålet, om en person er udsat for mobning, må tage udgangspunkt i offerets egen opfattelse af krænkelsen”

(citat af en svensk børne- og elevombudsmand)

 Hurtigst muligt afholdes der et møde mellem klasseteamet samt skoleledelsen og AKT. 

  1. Forældre til de involverede elever kontaktes og oplyses om mistanken/kendskabet samt en klar plan for hvordan skolen eventuelt kan indsamle mere viden.  
  2. Ledelsen og klasseteamet tager, med støtte fra AKT-teamet, ansvaret for at få klarlagt situationen og for at danne et detaljeret og nuanceret billede. I den forbindelse kan det være nødvendigt, at afholde elevsamtaler med alle eller enkelte elever samt de voksne omkring klassen og eventuelt med forældrene. 

Indsatsen 

  1. Teamet og AKT vil dernæst i fællesskab udarbejde en plan for det videre forløb. Denne plan er afhængig af situationen og børnegruppen og kan derfor ikke fastlægges på forhånd. 
  2. Der udfærdiges en handleplan og de involverede forældre (ikke nødvendigvis hele klassens forældre) og de relevante voksne fra skolen tages med på råd og sættes grundigt ind i denne handleplan, så det bliver et fælles anliggende. Handleplanen skal være tilgængelig for alle klassens forældre.  
  1. Undervejs indkaldes der eventuelt til et forældremøde. 
  1. AKT følger forløbet og holder tæt kontakt med teamet omkring børnegruppen. 
  1. Forældregruppen orienteres løbende om status.  
  1. Det kan fejres når klassen er fri for mobberi. 

 Efterarbejde 

  1. Teamet modtager supervision hos AKT. 
  1. Forældregruppen holdes løbende orienteret. 
  1. Forløbet afsluttes først når der ikke mere er mobning. 
  2. Fremadrettet indgår den nationale trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering som pejlemærke ift. status omkring klassens trivsel.

   Opmærksomhedspunkter i det forebyggende arbejde mod mobning og for endnu bedre trivsel (vejledende)

 Medarbejdere  

  • Lærere og pædagoger kan understøtte trygge fællesskaber blandt børnene ved at have en anerkendende tilgang.
  • Have et tæt samarbejde med ledelse, forældre og elever om at skabe inkluderende fællesskaber.
  • Bruge den nationale trivselsmåling samt undervisningsmiljøvurderingen til forebyggelse af mobning (eller til at tilrettelægge et opfølgende arbejde).
  • Sammen med eleverne at formulere mål for klassens fællesskab og trivsel ved skolestart på alle årgange og tilpasse målene løbende.
  • Organisere undervisningen så elevers samarbejde og trivsel understøttes, og så alle har mulighed for at deltage aktivt.
  • Hav fokus på digital dannelse og god digital opførsel.
  • Vær med til at forebygge drilleri og mobning ud fra et inkluderende børnesyn ved at tale med eleverne om, hvad mobning er således at de selv kan være med til at stoppe mobning.
  • Reflekter løbende over dit eget og din kollegas arbejde med at styrke den inkluderende skole- og klassekultur.
  • Være med til at skabe en inkluderende skolekultur - både for børn og voksne.
  • Inddrag samarbejdspartnere hvis du er bekymret for, at der finder mobning sted.

Elevrådet

  • Inddrag og informer elevrådet om skolens trivselspolitik og antimobbestrategi.
  • Elevrådet kan være med til at viderebringe skolens antimobbestrategi, så alle elever ved hvad de kan gøre, hvis de oplever mobning.
  • Bidrage med idéer til forebyggende indsatser.
  • Være med til at styrke en stærk fællesskabskultur på skolen og i klasserne.

Ledelse 

  • Samarbejde med lærere, pædagoger, skolebestyrelse, forældre og elever om hvordan vi kan skabe lærerige og inkluderende fællesskaber med plads til alle.
  • At sørge for at antimobbestrategien og trivselspolitiken løbende bliver revideret. 
  • Være med til at tage ansvar for, at den nationale trivselsmåling indgår som arbejdsredsskab for det forebyggende arbejde med trivsel.
  • Fokus på at der er fælles retningslinjer i personalegruppen for klasseledelse.
  • Sørge for at hele skolen arbejder med afsæt i fælles værdier.
  • At der bliver skabt rum for refleksion over egen og andre praksis i arbejde med inkluderende fællesskaber.

 Skolebestyrelse 

  • Prioriter skolens trivselsindsats højt.
  • Alle elever, fagfolk og forældre skal kende til skolens trivselsplan og antimobbestrategi, så de kan bidrage til at forebygge og bekæmpe mobning.
  • Sørge for løbende at revidere antimobbestrategien og trivselspolitiken ud fra den nationale trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering. 
  • Arbejd med fokus på også at inddrage sårbare familier.

 Forældre 

  • Vær opmærksom på, at du selv er en rollemodel, som dit barn ser op til.  
  • Engager dig så vidt muligt i hele klassens trivsel – og motiver dit barn til også at interessere sig i børnefællesskaberne.
  • Sæt fokus på at der skal være plads til forskellighed.
  • Gør hvad du kan for at skabe et godt socialt miljø blandt klassens forældre.
  • Gør trivsel til et fast punkt på dagsordenen.
  • Hav fokus på at dit barn lærer at løse konflikter.
  • Tal løbende med dit barn om, at det skal gå til en voksen, hvis man er ensom eller bliver mobbet.
  • Inddrag lærere, pædagoger, andre forældre, hvis du er bekymret for fællesskaberne.
  • Tal løbende med dit barn om, hvordan man bruger sociale medier på en god og respektfuld måde.

 Sammen skaber vi fremtiden! 

Litteratur:  

http://www.alleforenmodmobning.dk/wp-content/uploads/2016/08/Grundskole_Pixie_4k.pdf 

http://www.friformobberi.dk/system/files_force/Mobning_ebog.pdf  

https://redbarnet.dk/media/2595/mobningens-abc-spread.pdf 

Klageinstans: 

Vi mener, at det til enhver tid er bedst for barnet/børnene, at vi som voksne kan indgå i en dialog. 

Det er muligt at klage over skolens forebyggelse og håndtering af mobning. En klagevejledning kan fås ved henvendelse til skolens kontor eller til den kommunale skoleafdeling.

Link til skolens trivselsmåling:  https://uddannelsesstatistik.dk/pages/institutions/147010.aspx/?dashboard=Overblik