Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Referat april 2025

Skolebestyrelsesmøde den 1. april 2025 kl. 17:00 – 19:00 på Skolen på la Cours Vej

Facilitator: Marie-Claire. Referent: Henriette

Sted: Mødelokale 2 i gl. bygning


Deltagere:                                                                                                                                         

Forældrerepræsentanter: Mikkel Ulfeldt Hede, Søren Melcher, Michael Schrøder, Vibeke Rasmussen, Rikke Alice Bille, Marie-Claire Schat Mørdrup                               

Afbud: Mikkel Ulfeldt Hede (mødte senere), Søren Melcher, Magnus 7.b, Martin Gorm Pedersen

Elevrepræsentanter: Mathilda 7.a og Magnus 7.b

Personalerep.: Thomas Jensen, Christina Flintholm

Skoleledelse: Martin Hodel, Henriette Gry Lassen, Martin Gorm Pedersen og Lisbeth Jensen

 

Godkendelse af dagsorden, dagsorden godkendt

Godkendelse af referat, referat godkendt

 

15 min. Kort nyt fra ledelsen, eleverne, medarbejderne, forældrene (orientering) :
Ledelsen: Virkelig gode LC-dage og et rigtig godt forældrearrangement. Alle elever fik et af deres tre ønsker opfyldt. 
SFO: alle personaler har netop deltaget i 1.hjælps kursus. 
Pædagogisk fokus på ”deltagelsesmuligheder for alle børn” i SFO-tiden. Fokus på flere stillesiddende aktiviteter for børn med behov for øget tilbagetrækning. Fx læseværksted på Bibbo eller yoga. 
Rikke: oplever store forskelle i aktiviteter og indsatser på de forskellige afdelinger i SFOen. Er der bevidste overvejelser bag disse forskelle?
MH: Vi tager det på som et egentligt punkt senere.
Vibeke: flere mellemtrinsforældre oplever frustration over manglende håndhævelse af mobilreglerne. 
MH: Mobilreglerne skal italesættes til forældremøderne i starten af næste skoleår. 

 

45 min. Madvognen – Jacob fra Madvognen – grøn skolemad kommer forbi. Her er en lille film, der på godt et minut viser hvordan det hele foregår. https://youtu.be/N6XoeCchK6c?feature=shared Jacob fra madvognen: Madvognen er pt. På 5 skoler på FRB. Maden produceres om morgenen og serveres af flexjobbere og seniorer. Maden er emballagefri og udleveres via et ”Pop up”-koncept. Fokus på madmod og madoplevelser. To retter dagligt. En med og én uden kød. En ret koster 35 kr. Maden er ikke økologisk. 
MC: foreslår at madvognen prøves af og gerne i min. 3 mdr.
Michael: bekymring for at ordningen ikke er økonomisk bæredygtig og forsvinder i løbet af et år. 
Henriette: Bekymring for at børn får mad fra madvognen, som de ikke kan lide + udfordring når børn skal have mad fra vognen på dage, hvor de skal på tur, eller hvor man spontant beslutter at spise et andet sted end på skolen (forår og sommermånederne). 
MH: foreslår at vi går med en forsøgsordning med opstart d.1/8. 
Rikke: evalueringsproces bør inddrage elevrådet også. 
Vibeke: Hvordan undgår vi, at nogle børn aldrig får mad fra madvognen af økonomiske årsager? 

 

10 min. Regnskab og resultat for 2024 og planlagte realiserbare projekter (orientering) 
Vi har et mindreforbrug på 500.000 kr. på skoledelen og 200.000 kr på SFO-delen. 2% af budgettet må overføres til næste års budget. 
To ønskede projekter: Maling af lokaler i indskolingen + nye indskolingsmøbler, 
samt etablering af udskolingsgang tilsvarende det, vi har fået lavet på mellemtrinsgangen. 
Pt. Bruger vi en del ressourcer på vikardækning grundet højere sygdomsprocent. Vi bruger også en del ekstra ressourcer på at understøtte børn i udsatte positioner. 
Michael: kan forældre bruges som frivillige i fht. Fx at male lokaler?
MH: Det undersøger vi.

 

15 min. T-sporet. Status på arbejdet i forvaltningen med opdatering af tilbuddet (orientering og drøftelse) 
T-sporet går fra 0.-2. årgang. Pt. 12 elever, tidligere op til 25 elever. Næste skoleår ser det ud til at være 10-11 børn samlet set. 
Pt. Har vi en gruppeordning med 5 tidligere T-børn på 3. årgang. Næste år skal 3 2.T børn også indtænkes i ordningen med samme ressource. 
Pt. Analyseres der på den samlede vifte af specialspor, herunder fokus på T-sporets længde og manglende udslusningstakst. Analysen forventes færdig i løbet af efteråret, hvorefter forslag skal behandles politisk. 
MC og Rikke skriver til forvaltningen i fht. At skubbe på den videre afklaringsproces. Vigtigt at have for øje, at de tidligere T-børn, der efter endt T-forløb ”blot” er børn med tilknytning til lokal gruppeordning, fortsat figurerer i systemet som børn med omfattende specialpædagogisk støttebehov. 

 

30 min. Diverse kort, status:

- Suppleringsvalg til bestyrelsen. 
Ingen har meldt sig. Bestyrelsen skal på charmeoffensiv. Måske deltagelse d.1/5, når de nye maj-forældre kommer? Michael vil gerne melde sig. 
- Skolebestyrelsens årsmøde (rykkes til september) 
Afholdes d.23/9. 
- Skolebestyrelsens halvårsmøde med kontaktforældrene. 
Vi mangler at invitere til et morgenmøde inden sommerferien. Hvem kunne deltage i det, så vi fastholder aftalen om to årlige møder? 
Michael og Rikke er repræsenterer bestyrelsen og afholder mødet. Dato: 15/5. MC indkalder kontaktforældre. 

- Tilbagemelding på bestyrelsens deltagelse i ”Sammen om børn og unges trivsel”
Spændende arrangement med deltagelse af skolebestyrelsesrepræsentanter og ledelse.
- Deltagelse i to kommende workshops d. 9/4 og d. 7/5 (se info herunder)
MC deltager d.9/4, 13/5 dialogmøde med politikerne (oveni kommende skolebestyrelsesmøde) Kan skolebestyrelsesmødet holdes i KUBE, så man kan deltage i begge. MC booker lokale i KUBE. 
- Beslutning om næste bestyrelsesmøde d. 13/5, som ligger samme dag som dialogmøde med forvaltningen og undervisningsudvalget.
Mødet afholdes forhåbentlig i KUBE og datoen fastholdes. 

 

5 min. Evt. 

Næste møde

Principper, gennemgang og revision

 

Uddybning af punkt 7: Deltagelse i to kommende workshops d. 9/4 og d. 7/5:

Det sunde digitale liv 

Onsdag den 9. april kl. 17.00-19.00 på KU.BE. 

Her vil faglig ekspert Malte Siglev fra Red Barnet og psykolog David Madsen fortælle om børns digitale liv og hvad man kan gøre som forælder. Der er tid til drøftelser og at komme med input til anbefalinger. Læs mere og tilmeld dig workshoppen her Det sunde digitale liv - workshop i 'Sammen om børn og unges trivsel' | Børne- og ungesekretariatet

 

Fællesskaber, fritid og fordybelse

Onsdag den 7. maj kl. 17.00-19.00 på Diakonissestiftelsen

Her vil formand for DIF og medlem af Trivselskommissionen, Karin Ingemann, blandt andet fortælle om værdifulde fællesskaber. Der vil også være oplæg fra to lokale ildsjæle, der vil fortælle om værdien af gode fællesskaber og hvad der er vigtigt for at lykkes. Der bliver også her tid til drøftelser og at komme med input til anbefalinger. Læs mere og tilmeld dig workshoppen her Fællesskaber, fritid og fordybelse - workshop i 'Sammen om børn og unges trivsel' | Børne- og ungesekretariatet

 

Vi håber at se mange af jer.

Med venlig hilsen 

Børne- og ungeområdet, Frederiksberg Kommune