Skolebestyrelsesmøde den 1. september 2026 kl. 16:30 – 18:30 på Skolen på la Cours Vej
Facilitator: Marie-Claire. Referent: Henriette
Deltagere:
Forældrerepræsentanter: Mikkel Ulfeldt Hede, Søren Melcher, Vibeke Rasmussen, Rikke Alice Bille, Marie-Claire Schat Mørdrup, Marina Ellegaard, Maria Aaholm Hansen, Karin Bomberg Hermansen, Faruk Türkyilmaz, Helena Øhlenschläger Larsen, Liselotte Nymark Jensen.
Elevrepræsentanter: Magnus 9.b, Magnus 9.c
Personalerep.: Thomas Jensen, Christina Flintholm
Skoleledelse: Martin Hodel, Henriette Gry Lassen og Lisbeth Jensen
Afbud: Lisbeth Jensen, Karin Bomberg, Vibeke Rasmussen, Magnus 9.b, Magnus 9.c
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt
Godkendelse af referat fra sidste møde i skoleåret 25-26
Referat godkendt
Præsentation af bestyrelsen og konstituering.
Nye medlemmer i bestyrelsen modtager kort introduktion til arbejdet i bestyrelsen:
8 møder i løbet af skoleåret. På møderne behandles forskellige relevante temaer, ligesom der også løbende opstår emner, som skal behandles på møderne, herunder udarbejdelsen af høringssvar. Skolebestyrelsens opgave er ikke at arbejde med skolens daglige drift, -det vedrører skolens ledelse. Opgaven for bestyrelsen er at føre tilsyn og at sikre relevante og aktuelle principper. I organisationen ”Skole og Forældre” kan man læse beskrivelser om arbejdet i og omkring skolebestyrelsen og rollen som bestyrelsesmedlem.
Organisationen ”Sammen om skolen” samler kommunens skolebestyrelser i form af en repræsentant fra hver skole for at samle trådene om det, der er fælles for skolerne. Her er opgaven at sikre et godt samarbejde med forvaltning og politisk niveau. På LC har Rikke været repræsentant.
En gang årligt har skolebestyrelsen været vært ved et forældrearrangement på skolen med oplæg, som forældre fra skolen har kunnet deltage i.
Bestyrelsen indkalder også til to årlige kontaktforældremøder.
På møderne kan man som bestyrelse få indblik i personfølsomme oplysninger, og det ansvar, der følger med det, er vigtigt at holde sig for øje. Det er dog ikke bestyrelsens opgave at forholde sig til enkeltsager, men man er forpligtet på at melde vigtig information til ledelse og forperson.
Konstituering: 7 faste medlemmer + 4 suppleanter (forældrerepræsentanter) alle er velkomne, men suppleanter har ikke stemmeret.
Suppleanter: Søren, Karin, Faruk, Liselotte
Faste repræsentanter: Rikke, Marie Claire, Maria, Mikkel, Marina, Helena, Vibeke
15 min. Kort nyt fra ledelsen, eleverne, medarbejderne, forældrene (orientering)
Skoleårets start.
Ledelse: God start på skoleåret. Hele personalet har været på Marienlyst i forberedelsesdagene, hvor vi har sat fokus på udviklingen af det gode teamsamarbejde. Det skyldes bl.a. at vi har uddelegeret en stor beslutningskraft ud til de enkelte teams i fht. At prioritere ressourcer på årgangene. Det stiller krav til det professionelle samarbejde, så teamet både bliver effektivt og bruger tiden på det rigtige, men også så vi klædes på til at håndtere professionel uenighed ved at forstå hinanden bedre i fht. Personlighedstyper.
Vi har opstartet 4 0.klasser i år grundet stor søgning, og eleverne er kommet godt i gang.
Vi har netop afholdt ”Kick off personalemøde” med Red barnet med fokus på Digital dannelse og udviklingen af undervisningsmaterialer, der kan understøtte læring i fht. teknologiforståelse og trivsel i forbindelse med skærmvaner. Der vil være forskellige afprøvninger i løbet af året på de enkelte årgange.
Medarbejdere: Pædagogerne har nu også fået DFA-timer, som er en fleksibel ressource på linje med lærerne.Forældre: Lejrskole på 7. årgang med afbud fra en stor gruppe elever. Derfor relevant at drøfte, hvad det er et udtryk for, og hvordan skolen arbejder med at undgå dette fremover. Punktet drøftes på et skolebestyrelsesmøde i løbet af året.
5 min. Sammen om skolen. Valg af repræsentant og suppleant.
Møde d.23/9.
Repræsentant: Rikke
Suppleant: Liselotte
20 min. Budget 2026.
Bestyrelsen har sendt et høringssvar. Gennemgang af sparekataloget til fælles viden.
Sparekatalog med stram deadline fra offentliggørelse til deadline for høringssvar. I den kommunale økonomi udgør skoleområdet ca 22% og derfor skal forslag til besparelse indenfor skoleområdet også udgøre 22%. Sidste år endte skoleområdet ”kun” med at skulle spare 3 mio, men samtidig blev der tilført midler som faktisk overgik besparelserne.
Vigtigt at være opmærksom på, at nogle forslag rammer skævt fx besparelse på den socioøkonomiske pulje.
Bestyrelsen har sendt en høringssvar takket være god arbejdsindsats i bestyrelsen.
Vigtigt at problematisere den forhastede proces til møde i ”Sammen om skolen”.
Alt i alt bliver det skoleledelserne, der skal vurdere, hvordan besparelserne skal udmønte sig på den enkelte skole, da besparelserne overordnet set en rammebesparelse på driften af skolen. Hvis alle forslag gennemføres, vil det svare til ca 5 lærerstillinger på LC.
15 min. BDO’s analyse af specialundervisningsområdet på Frederiksberg. Opfølgning på besøget fra skolechef René Rasmussen Sjøholm på sidste møde før ferien.
Punktet tages op på næste møde igen, da der endnu ikke er nyt siden vi mødtes med René før ferien.
15 min. Haven på Beringsvej.
Bestyrelsen skal forholde sig til den gennemgang af planerne/ønskerne for haven på Beringsvej, som to lærer gav på et bestyrelsesmøde i foråret. Hvordan kan bestyrelsen være medspiller/hjælpe til med fondsansøgning?
Bestyrelsen har været på havevandring på Beringsvej før sommerferien. To lærere har fremlagt ideer til, hvordan uderummet kan blive til et aktivt undervisningsmiljø.
Hvordan kan bestyrelsen understøtte skolen i at søge finansiering til etablering af et aktivt udelæringsrum?
Forslag: der skal udarbejdes en fondsansøgning til Frederiksberg Fonden, som kan finansiere samarbejdet med By, RUM, Skole, som herefter kan skrive en større fondsansøgning.
Maria og Helena melder sig til arbejdsgruppe med lærerne Kenneth og Line.
15 min. Lærernes/personalets dag d. 5/10 2026.
Skal bestyrelsen vise anerkendelse/opfordre til anerkendelse af personalet?
Forslag om kage og et kort fra bestyrelsen.
Forslag om at opfordre forældre til at forholde sig til dagen, fx i form af en lille hilsen eller andet, der anerkender personalets arbejde.MC går videre med planlægningen
10 min. Kontaktforældremøder i dette skoleår. Datoer og indhold.
Kontaktforældremøderne har nu kørt i et par år med to årlige møder om morgenen kl. 8. Møderne har været velbesøgte (ca. 25 stk.) Formatet fungerer godt og er blevet taget godt i mod og mange har brugt det til at søge sparring og inspiration hos hinanden ligesom ledelsen og bestyrelsen har informeret om aktuelle temaer.
MC skriver ud til alle forældre med beskrivelsen af kontaktforælderrollen.
Datoer: MC og Martin sender datoer ud.
5 min. Bestyrelsens årlige forældrearrangement. Skal/skal ikke?
Udskydes til næste møde.
Evt.
Møderække for årets bestyrelsesmøder blev vedtaget: d. 1/9, d. 29/9, d. 3/11, d, 8/12, d. 26/1, d. 9/3, d. 20/4, d. 8/6. Tirsdage fra kl. 17-19.